søndag den 5. januar 2020

Knipling

Jeg har ikke kniplet i lang tid, så længe, at jeg havde svært ved at komme i gang igen. Men i oktober måned, satte jeg mig for at kniple 15 minutter om dagen, bare for at komme i gang. Jeg har tidligere kniplet hjerter til os selv og vores 4 børn, men det var et par år siden de sidst fik og sidste år nåede jeg kun det til os selv. Jeg aftalte med min veninde i Canada at jeg sendte billeder hver dag, for at vise hvor langt jeg nåede. Jeg synes det gik godt med de første to hjerter, men så skete der så meget og jeg kom bagud. Så jeg måtte sidde noget længere når jeg satte mig. Jeg blev færdig og jeg nåede også denne lille engel til min svigermor. Jeg sad den 22. december og lavede den færdig
2020 bliver lidt anderledes, for jeg starter i januar. Jeg vil sætte uret til 20 minutter og se hvor langt jeg når. Når den ene halvdel er færdig, må jeg kniple på nogle af de 7 ufoer jeg har liggende. Jeg evaluerer i september, hvordan det går.