onsdag den 25. september 2013

Julekort

Jeg ved jo jeg skal bruge en masse julekort og derfor er jeg startet på at lave dem. Her er et stempelkort, hvor jeg har sværtet med blåt mens motivet stadigt ligger i spellbinder skabelonen. 


søndag den 1. september 2013

Ombygning


Vi har været til Tønder Festival og midt i det hele skulle vi til åbent hus hos Steens niece og hendes mand. De har bygget om i 2 år nu, men resultatet er også blevet helt fantastisk. Jeg lavede dette kort. Baggrunden var noget stof, jeg købte til brug til et vinhus, som jeg skal have lavet i løbet af vinteren.

onsdag den 17. juli 2013

Endnu en fødselsdag

Steen havde fødselsdag den 12., og da lavede jeg dette kort. Også et Donna kort. Han klagede lidt over at det ikke kunne stå af sig selv men ellers blev han glad for det :-) 


søndag den 14. juli 2013

Endnu et Donna kort



Min bonus søn Georg havde fødselsdag den 11. Juni og da han elsker traktorer skulle det selvfølgelig have dette kort

torsdag den 11. juli 2013

Sko

Min yngste datter Karina havde fødselsdag i går, og da hun elsker sko, skulle hun have dette sko-kort. Det er en Donna-skabelon.


søndag den 16. juni 2013

Skraldespand til syning

Da jeg så denne skraldespand til tråde, måtte jeg bare sy den. 
Jeg købte mønster, stof, stativ og sand (som er inde i nålepuden) hos annieb design.
Jeg er virkelig glad for den.

onsdag den 5. juni 2013

Stamping up party

Jeg var så heldig at blive inviteret med til et stampin up stempelparty i Flensborg. 
Vi lavede 2 ting. Først det røde kort med et tebrev i en lomme og bagefter den flotte notesbog-holder med den vidunderlige sommerfugl på. Jeg elsker sommerfugle og måtte bare eje det smukke stempel. Har modtaget stemplet bagefter, men har desværre ikke haft tid til at bruge det. Savner en dag herhjemme hvor jeg kan gøre lige hvad jeg har lyst til.

fredag den 12. april 2013

Make-up pung

Denne make-up pung så jeg på facebook. Der var et mønster og et link til en film (på tysk) på youtube. Man kan også finde mønsteret og filmen på hendes hjemmeside www.pattydoo.de
Forstår du ikke tysk? Man får alligevel en del ud af at se filmen så prøv den. Den er meget nem at lave

torsdag den 11. april 2013

Mere patchwork

Jeg har syet disse dækkeservietter efter en ide fra Hannes patchwork - det går simpelthen ud på at lægge 4 forskellige stykker stof oven på hinanden og lægge sin lineal et tilfældigt sted og skære. Det øverste stykke stof i den ene side lægges nederst i samme bunke. Og så syr man stykkerne sammen 2 og 2. Derefter lægger man igen linealen et tilfældigt sted og skærer, lægger øverste stykke nederst og syr sammen igen. Man gør det så mange gange man har lyst til og på den måde får man 4 forskellige og alligevel ens dækkeservietter. Ikke sidste gang jeg bruger den metode








søndag den 24. marts 2013

Elefant og umulius

Jeg har syet denne lille elefant til mit barnebarn - mønstret er fra Gunvor Ask's bog: dyr og dukker.
Desuden lavede jeg denne umulius til ham. Mønstret kan findes flere steder på nettet, bl.a. på Pelunikas hjemmeside og på Hendes Verdens hjemmeside



onsdag den 16. januar 2013

Taske

Det er åbenbart syning der har min største interesse i øjeblikket. Stoffet til denne taske fulgte med en bog: Sy! Af Cath Kidston. Jeg har haft det liggende længe, men nu skulle det være. Det var faktisk nemt at sy den og den er da blevet meget sød synes jeg